HUDPLEJEBASERET MAKE-UP

Ilia ser hudpleje og makeup som en samlet helhed og indså tidligt, at botanik ikke var nok. Potente formler er skabt med aktive niveauer af hudplejeingredienser, der beskytter huden mod miljømæssige stressfaktorer.

Ilia er meget overbeviste om brugen af SPF, da det er det, der beskytter og understøtter produkternes funktioner, hvilket gør dem op til 200% mere effektive. Uden solfiltre forringes de hudbeskyttende ingredienser hurtigt, når de udsættes for sol. 

- Super Serum Skin Tint SPF 30

Et rent, let dækkende, tonet mineralsk SPF 30*-serum med klare hudplejeegenskaber. Din tonede SPF vil aldrig blive det samme igen. Denne unikke sammensætning blander makeup, hudpleje og solbeskyttelse sammen til ét let trin: et vægtløst serum, der efterlader din hud som hud bør føles og ses. Med SPF 30-dækning via ikke-nano zinkoxid (der beskytter huden mod UVA, UVB, UVC, blåt lys og infrarødt). Fremstillet med en blanding af hyaluronsyre, plantebaseret squalen og niacinamid. Udjævner hudtonen, blødgør fine linjer og tørrer ned til en naturlig, sund finish. Men dette superserum stopper ikke her: det skaber også en naturlig barriere for din hudpleje - holder på fugten og udjævner fine linjer med op til 200%. Desuden er produktet silikonefrit, duftfrit, indeholder ingen kemiske filtre, ingen olie og er non-komedogent.
Er sikkert at anvende til sensitiv hud.
Dette er SPF beskyttelse, når det er allerbedst.

*Bemærk: Super Serum Skin Tint SPF 30 er registreret som en bredspektret SPF 40. Indenfor EU er det imidlertid registreret som SPF 30. Men du får altså i realiteten SPF 40, hvilket betyder, at produktet beskytter huden 40 gange længere end den ville gøre uden nogen beskyttelse. Vi beklager enhver eventuel forvirring omkring dette, da SPF-reglerne varierer fra land til land.

- True Skin Serum Concealer

Den lette og cremede concealer giver medium dækning med en silkeagtig, serumlignende tekstur, der trænger helt problemfrit ind i huden. Beriget med stabiliseret C-vitamin og bark fra silke-akacie.
True Skin Serum Concealer beskytter huden mod frie radikaler og miljøskader, samtidig med at den hjælper med at stabilisere og nære hudens overflade. Mastik, en harpiks fra et træ, der vokser på den græske ø Chios, giver en mat og fin effekt hele dagen.

Føles nærmest vægtløs og reducerer øjeblikkeligt synligheden af mørke rande og pigmentpletter, hvilket giver en fantastisk og fejlfri udstråling

- Transclucent Powder SPF 20

ILIAs Translucent Powder giver alle de sædvanlige fordele og giver samtidig naturlig SPF 20 beskyttelse med indbygget, naturlig udstråling.

Sammensat af et miks af økologiske, talkumfri pulvere, olier og ekstrakter af aloe, rosmarin, timian og hibiscusblomst. Produktet er dobbeltvirkende idet det både nærer og beskytter med bredspektret UVA- og UVB-solbeskyttelse.

Ultrafine perlepigmenter efterlader en strålende finish, der nemt kan genopfriskes efter behov hele dagen.

- Nightlite Bronzing Powder

En ren, talkumfri og super cremet bronzer, der giver dig et look, som kommer du direkte fra en dag på stranden. Solbrændt, med et silkeblødt touch. Denne effektivt sammensatte, matte pudder er ganske fint malet, med en afdæmpet glans, for at give en lysende finish og en naturlig varme, som du let kan skrue op for i intensitet, hvis du ønsker et mere markeret look. Æsken har indbygget spejl til nem påføring, mens du er på farten.

- Highlighting Powder

Et rent, talkumfrit og fintmalet pudder, der giver en strålende glød. Den smøragtige tekstur er let at påføre og skaber et afdæmpet, lækkert skær, men kan også anvendes til mere dramatiske highlights. Den dæmpede, metalliske finish giver dybde og dimension til de højere ansigtspunkter. Æsken har indbygget spejl til nem påføring, mens du er på farten.

- Limitless Lash Mascara

Limitless Lash løfter, bukker, forlænger og tilføjer lige præcis den rigtige mængde volumen og giver mere fyldige og forførende vipper. Den lette og nærende formel er lavet med en blanding af økologisk bi- og carnaubavoks, der giver en vægtløs fornemmelse, mens vipperne holdes på plads dagen igennem. Efter at have testet mere end 100 børster landede vi på en dobbeltsidet børste, der nemt og præcist giver volumen og skiller vipperne ad. Nænsom nok til sensitive øjne.
Limitless Lash Mascara indeholder økologisk sheasmør og berigende arginin (keratin), der fremmer sundheden i vipperne og giver en intens og klassisk sort finish. Det bedste er næsten… Den er let at fjerne med varmt vand når du skal have den af igen.

- Fullest Volumizing Mascara

ILIAs nyeste rene mascara omfavner hver enkelt vippe med en vægtløs, opbyggelig volume, der hverken flager, tværer ud eller irriterer selv de mest sensitive øjne.
Aktive niveauer af hårplejende ingredienser plejer og styrker vipperne med hvert lag. Resultatet er smukke vipper, der ser fyldigere, stærkere og sundere ud.

Den violinformede børste hjælper til at definere, så du får de mest fyldige vipper overhovedet muligt. Fullest Volumizing Mascara er testet af øjenlæger, er sikker at anvende ved sensitive øjne og sikker at anvende for brugere af kontaktlinser.